Råd og regler

 

Kom sikkert igang

Som ny kajaksejler, er der en række ting man bør tænke over, før man giver sig i kast med de store ture. Det er ALTID en god idé at tage et kursus, eller melde sig ind i en kajakklub, men nedenfor er nogle af de vigtigste regler ridset op.

Ro aldrig alene - Øvede roere kan godt sejle alene under de rigtige omstændigheder, men som begynder er det aldrig tilrådeligt at sejle selv.

Bliv bekendt med din kajak - Start i stille vejr, et sted hvor du kan bunde. Lær at holde balancen i kajakken. Lær at komme ud af kajakken når du vælter, og lær at komme op i den igen, også hvor du ikke kan bunde.

Husk sikkerhedsudstyr - Sejl aldrig uden vest. Heller ikke på en sø i stille sommervejr. Find ud af hvor koldt vandet er. Er temperaturen lav (under 15 grader), bør du altid bruge våddragt eller lign. Håndpumpe og pagajflåd er også altid godt at have ved hånden.

Respektér naturen

I de danske farvande findes sæler og marsvin. Lad være med at sejle inden for 100 meter af disse, da det kan stresse dyrene. Undlad også at følge efter dyrene, hvis de svømmer væk. Ligger man stille, og kommer dyrene selv tættere på, er det helt i orden, og kan være en utroligt spændende oplevelse.

Hold 300 meters afstand til sæl- og fuglekolonierne, og gå aldrig ind i kolonierne. På mange ubeboede øer og holme, er al landgang forbudt i vadefuglenes yngleperiode fra 1/4 til 15/7. Er du i tvivl, så undgå landgang.

Relevante links

Reservater: Skov og naturstyrelsen
Folder: Naturen må gerne betrædes

Vejledende retningslinier til uddannelse i havkajak: Havkajaksamrådet
Foldere om sikkerhed til søs: Søsportens sikkerhedsråd

ÅBNINGSTIDER

Efter aftale - gerne weekend og aften.

Der gives gerne prøveture, men af praktiske hensyn, skal dette helst aftales på forhånd.

Kig tilbage løbende, for at se planlagte åbningstider, eller ring 51 92 92 42 for at lave en aftale.

Kielsgårdsvej 13, 8680 Ry
(Kort og kørselsvejledning)
Bemærk: undgå så vidt muligt at forstyrre stuehuset, da beboerne ikke har nogen relation til Vand & Vind.

Ring 51 92 92 42 eller email til kontakt@vandogvind.dk

 

Kanoer - Travel - Trip - Serene | Havkajakker - Quest - Navigator - Swift - Arctic | Dobbeltkajakker - Double - Twin - Duo | Tilbehør
Vand & Vind v. Tom Vonsild            Tlf.:51 92 92 42            E-mail: kontakt@vandogvind.dk